Nord Stream-sprængningen var den største sabotagemission siden Anden Verdenskrig.
Fire år senere er sagen fortsat omgærdet af mystik og konspirationsteorier.
Dyk med ned på 80 meters dybde og kom nærmere en forklaring på, hvad der skete på havbunden ved Bornholm.
9. september 2022
Kapitel 1. ’Andromeda’ sejler ud
Christiansø havn, 9. september 2022:
9. september 2022 anløb et skib ladet med sprængstoffer Christiansø havn.
Seks ukrainere var ombord. De spiste marinerede sild på rugbrød, som minder om en egnsret fra Odessa, og gennemgik deres plan.
På bordet i den lille lystyacht ’Andromeda’ lå gps-koordinaterne for Nord Stream 1 og 2.
Verdens største offshore-gaslinjer, der forbandt Rusland med det tyske energimarked.
Linjerne kunne levere energi til 50 millioner europæiske hjem. En forsyningslinje, ukrainerne ville sprænge i luften.
Det var startskuddet på den største sabotagemission i moderne historie. Aktionen risikerede at ødelægge Tysklands forsigtige opbakning til Ukraine. Men den ville samtidig presse Europa væk fra russisk energi.
Lige så vigtigt: Sabotagen ville sende et signal til Vladimir Putin om, at Rusland ikke kunne vide sig sikker.
Sådan gjorde vi (fold ud-faktaboks)
De centrale kilder til denne rekonstruktion er en retssag i Hamborg mod en af de mulige sabotører, samt journalisten Bojan Pancevskis bog ’The Nord Stream Conspiracy’, hvor han angiver at have interviewet både de mistænkte sabotører og de tyske efterforskere. Vi har også brugt de tyske medier Der Spiegel, ZDF og Tagesschau.
Flere af de mistænkte sabotører er tegnet ud fra fotos, og vi bruger deres rigtige fornavne. To af de mistænkte er i dag anholdt. Den ene er tiltalt ved retten i Hamborg, mens den anden afventer udlevering fra Kroatien til Tyskland. De nægter sig skyldige.
Tegningerne er rekonstruktioner af forløbet, som det kan være foregået. Vi kender ikke alle detaljer, og skyldsspørgsmålet er op til retten i Tyskland.
Gruppen på båden var en blanding af civile dykkere, hærdede soldater og erfarne sejlere, seks i alt. De var:
Valeria, Volodomyr, Serhij, Jurij, Vsevolod og Jevhenij. Alle ukrainere og patrioter i overlevelseskampen mod Rusland.
1. Valeria:
41-årig kvinde og ekstremdykker. Frygtløs og med klare lederegenskaber. Erfaring med tekniske dyk ned til mere end 100 meter.
2. Volodomyr:
Professionel dykkerinstruktør fra Kyiv. Anholdt i Kroatien, hvor han var konsulent på Hollywood-filmen ’Snake Island’, som omhandler Nord Stream-sabotagen.
3. Serhij:
50-årig officer og leder af missionen. Tidligere bokser, tørlagt alkoholiker og aktiv i Ukraines specialstyrker. Sidder nu på anklagebænken i Tyskland.
4. Jurij:
Kaptajn på ’Andromeda’. Erfaren sejler fra Odessa sidst i 50’erne, der har sejlet, siden han var 10 år gammel. Har vundet kapsejladser i Atlanterhavet.
5. Vsevolod:
Soldaterveteran, tidligere dømt kriminel, erfaren sejler. Da Rusland invaderede, drog han direkte til fronten. Meldt død i kamp i byen Pokrovsk 1. juledag 2024.
6. Jevhenij:
Erfaren dykker, tidligere leder i it- og telebranchen i Ukraine. Samlede penge ind til hæren, da krigen brød ud. Opgave på Andromeda: Støttefunktion til de andre dykkere.
11. september 2022
11. september sejlede de ud ved morgengry. Ved 11-tiden nåede de et punkt i dansk farvand, hvor rørledningerne lå på godt 80 meters dybde.
Så langt nede, at ledningerne ville være tæt på umulige at reparere. Men ikke for langt nede for de erfarne dykkere.
Hjemme i Ukraine gik en oberst nervøst rundt på sit kontor og afventede nyt. Sabotagen var hans plan – og hans ansvar. Hvem han tog ordrer fra, er i dag et af sagens store spørgsmål. To fra ’Andromeda’s besætning er anholdt. De risikerer at blive dømt for krigsforbrydelser.
Det var næppe det, holdet tænkte på, den septemberdag i 2022. Dykkerne stod foran en opgave:
De havde tidligere udforsket alt fra undersøiske mexicanske grotter til Sortehavet ud for Krimhalvøen. Men de havde aldrig før udført sabotage. Det skulle snart vise sig at være sværere, end de havde forestillet sig.
Kapitel 2: Dykket
Volodomyr og Valeria var de første i vandet. Med sig bar de en 40 kg tung bombe forklædt som en almindelig dykkerflaske. De bandt en luftballon om bomben og lod den sive langsomt ned til bunden. Dernæst fulgte de selv efter – ned i den grumsede Østersøs mørkegrønne og brunlige vand.
Efter 40 meter forsvandt lyset. Efter fem minutter nåede de bunden. Deres lommelygter afslørede, at de havde ramt rigtigt: Nord Streams kabler lå svøbt i beton foran dem.
Valeria og Volodomyr svømmede langs Nord Stream og mærkede efter, indtil de fandt et sted, hvor to kabelstykker var koblet sammen. Et svagt punkt.
De satte bomben fast med en form for silikone, og Valeria aktiverede timeren. Detonationen var planlagt til 26. september kl. 19.03.
Derefter steg de langsomt op igen. Opstigningen tog meget længere tid, en time, for at undgå dykkersyge.
Da Valeria og Volodomyr nåede op til overfladen, blev de andre på båden ellevilde af jubel.
Første dyk i sabotagemissionen var en bragende succes. Også selv om eksplosionen endnu lå et stykke ude i fremtiden. Men operationen var langt fra overstået – og snart begyndte det at gå helt galt.
KAPITEL 3: Fejlen
Sabotørernes mål var at fæstne otte bomber til de i alt fire undersøiske kabler, der udgør Nord Stream 1 og 2. Men efter det første gode dyk blev de ramt af vind, regn, tåge og piskende bølger.
Ved det næste dyk tabte Valeria en bombe, som forsvandt i dybet. Det blev starten på en række uheld for sabotørerne, som skabte uro på båden.
De søgte ly for vejret i den svenske havneby Sandhamn. Der bed to tyske sømænd mærke i gruppen, som ikke opførte sig som normale lystsejlere.
Dækhistorien var, såfremt nogen spurgte, at de var ude for at optage en pornofilm.
Det gjorde tyskerne ikke, men de skældte ukrainerne ud for ikke at hjælpe en nabobåd, der forsøgte at fortøje i det dårlige vejr.
De tyske sømænd skulle senere blive nøglevidner for de efterforskere, der optrevlede missionen.
Kapitel 4: Blodspor
I de følgende dage trodsede sabotørerne det dårlige vejr. De sejlede ud igen for at placere flere bomber på rørledningerne.
Bølgerne var to meter høje, og alle på nær kaptajnen Jurij blev søsyge.
De andre dykkere mente, det var for farligt at fortsætte.
Men Valeria insisterede – nu var de kommet så langt. De var i krig. Slava Ukraini.
Hun overtalte Volodomyr til endnu et dyk.
Under det urolige hav blev sandbunden pisket op. Det var som at dykke i en sandstorm. Sigtbarheden var tæt på nul.
Alligevel lykkedes det de to erfarne dykkere at fastsætte endnu en bombe. Men da de en stor time senere nåede båden igen, gik det galt.
Soldaten var ved at trække Freyas tomme iltflasker op i båden, da en stor bølge slog ham ud af balance. Han skar sig voldsomt i hånden. Blodet strålede ud over dækket.
Det skulle senere blive dna-spor i den tyske efterforskning.
Kapitel 5: Obersten
På sejlturen tilbage ringede kaptajn Jurij til operationens egentlige leder hjemme i Ukraine – obersten Roman.
»Gode og dårlige nyheder«, sagde han. »Nogle gaver er blevet leveret«.
»Men en blev tabt i posten. Ilten svinder ind, og holdet er ved at nå grænsen«.
Hjemme i Ukraine havde obersten sine egne problemer. Han havde sendt et andet dykkerhold til Middelhavet for at sabotere TurkStream, en række rørledninger mellem Rusland og Tyrkiet. Men deres mission var gået galt, før den var begyndt.
Derudover havde han bøvl med den øverste ledelse. Sabotagemissionerne var måske – måske ikke – blevet forelagt for Ukraines øverstkommanderende, Valerij Zalyzjnyj.
Militærchefen havde dernæst måske – måske ikke – briefet præsident Volodomyr Zelenskyj. Kilderne er på dette punkt dybt uenige.
Spørgsmålet vil blive centralt i den tyske retssag. Hvis sabotørerne handlede på vegne af staten Ukraine, var det måske en legitim krigshandling. I så fald kan sabotørerne slippe billigt.
I værste fald kan retten vælge at se det som en krigsforbrydelse – et angreb mod civil infrastruktur.
Uanset hvilken udlægning man tror på, følte obersten sig på ingen måde sikker på, at missionen havde politisk rygdækning.
Alt det vidste sabotørerne på ’Andromeda’ dog ingenting om.
Kapitel 6: Boom
Sent i forløbet sluttede en syvende dykker sig til holdet på ’Andromeda’.
Sabotørerne plantede flere bomber, indtil de 21. september lagde Andromeda til kaj i Nexø på Bornholm.
De skjulte sig.
En konvoj af amerikanske krigsskibe var på vej fra Polen ud i Atlanterhavet. Efter dem fulgte en gruppe russiske skibe fra Kaliningrad – den berygtede skyggeflåde.
Dagen efter var faren drevet over. Sabotørerne sejlede ud kl. 4 om morgenen og formåede at plante de sidste to bomber på ét dyk.
Derefter sejlede de til Wiek, en lille marina på den tyske ø Rügen.
De vidste det ikke, men lidt uden for byen sad en fartfælde, der to uger forinden havde knipset et foto af Volodomyr i en af de biler, sabotørerne ankom i.
Kort efter ankomst blev de kørt væk i tre biler. I Polen blev de stoppet af grænsevagter, som rutinemæssigt tog fotos af sabotørerne, da de krydsede grænsen. Derfra kørte de hjem til Ukraine.
26. september kl. 02.03 om natten eksploderede den første bombe lige syd for Bornholm, hvilket slog ud på Østersøens seismografer. Den første rørledning blev flået itu.
17 timer senere detonerede bomberne på to andre rør.
En gigantisk gejser af gas brølede op fra havbunden.
Et dansk F-16-fly fløj ud over havet og tog de første ikoniske fotos.
Kilder: De centrale kilder i rekonstruktionen er retssagen i Hamborg og Bojan Pancevski - ’The Nord Stream Conspiracy’ (bog), derudover Der Spiegel, ZDF, Tagesschau
POL.DK FORSIDE OBS STOP MOTION ANIMATION - Skift ml. 6 hovedpersoner + bombe eksplosion (består af 3 tegninger)